NY UDGIVELSESDATO FOR THE GODFATHER II
Bliv don og opbyg din egen kriminelle organisation den 7. april, 2009
Redwood City, Californien – den 19. februar, 2009 – Electronic Arts Inc. og Paramount Digital Entertainment annoncerede i dag, at The Godfather® II-spillet vil være i butikkerne den 7. april i Danmark.
“The Godfather II vil rykke hele åben-verden-genren i en helt ny retning ved at kombinere de vilde kampe, der følger med livet som gangster, med de strategiske udfordringer, man står overfor som don," siger Hunter Smith, ledende producer for The Godfather II. "Som spilskabere fandt vi, da vi gravede ned under overfladen i Godfather-universet, et spil, der skulle dække alle hjørner af den organiserede kriminelle underverden. Corleone og alle de andre ‘familier’ både kæmpede og lagde store planer i forsøget på at skaffe sig kontrollen over nye områder og pengestrømme. Det krævede masser af hemmelige strategiske overvejelser, noget som derfor også er en central del af The Godfather II. Vi har villet give spillerne den komplette magt som don og muligheden for at træffe de taktiske beslutninger, der er nødvendige for at føre deres familie til magten."
Som don i Corleone-familien giver The Godfather II spillerne mulighed for at skabe deres egen historie bygget på brutalitet, forræderi og erobring i 1960’ernes kriminelle underverden. Mens du jævnligt kommer i kontakt med velkendte figurer vil din fortælling blande mange af de vigtigste øjeblikke fra filmen som fx mødet mellem don’erne på Cuba, bestikkelsen af senator Geary og senatets efterforskning af den organiserede kriminalitet. Spillerne skal både sørge for at opbygge deres familier, styre deres forretninger og forsøge at bestikke korrupte medlemmer af bystyret – alt sammen noget der foregår via den revolutionerende ’Don's View’. Don's View er en 3D-præsentation af spillerens kriminelle imperium, der gør det muligt at koordinere sine strategier, planlægge snigmord på modstanderne, angribe rivalernes forretninger og meget mere. Ved at lade spillerne træffe beslutningerne kan The Godfather II byde på den ultimative rejse inde i den organiserede, kriminelle verden.
The Godfather II, der er udviklet hos EA Redwood Stores-studiet, udkommer til Xbox 360(R), PLAYSTATION(R)3 og PC. Spillere, der forudbestiller The Godfather II hos udvalgte forhandlere, vil modtage en eksklusiv, digital håndlanger ved navn Tommy Cipolla, de kan hyre som en del af familien. The Godfather II har fået aldersrangeringen 18+ af PEGI.
The Godfather II
<< Tilbage