EA revolutionerer Hasbros legetøj
Kæledyrssimulationen er et af EA's første konsolspil designet specielt til piger.
Electronic Arts, Inc.'s Casual Entertainment-label annoncerede i dag, at man har udgivet et af de første spil særligt rettet mod de 6-10-årige piger – LITTLEST PET SHOP til Wii™, Nintendo DS™ og PC. Spillet, der er inspireret af Hasbro Inc.'s storsælgende legetøjs-serie, er fyldt med nuttede kæledyr, som pigerne kan samle, tage med på eventyr i fire levende verdener eller lege med i en lang række forskellige minispil. LITTLEST PET SHOP til Wii og PC byder på masser af stand alone-oplevelser, mens Nintendo DS-versionen giver mulighed for trådløse multiplayer-spil og chancen for at være vært ved digitale kæledyrsfester.
LITTLEST PET SHOP - INTERAKTIVE POTER
Pigerne vil indledningsvis kunne adoptere op til tre kæledyr, når de begynder deres eventyr i LITTLEST PET SHOP. Yderligere kæledyr kan de få adgang til undervejs i spillet - op til 32 på Wii og PC og 20 på Nintendo DS.
Underholdningen i LITTLEST PET SHOP starter i Pet Plaza, et centralt område, hvor spillerne styrer deres kæledyrsbutikker og deltager i de mange sjove aktiviteter som fx at adoptere kæledyr, udforske den store verden, besøge minispil-centralen ofr at tjekke de 16 forskellig spil og optjene 'godbidsmønter'. Disse mønter kan efterfølgende bruges i Plaza-butikkerne, hvor pigerne kan købe op til 100 forskellige former for tilbehør til deres kæledyr - halsbånd, hatte, briller osv. - og 29 legetøjssæt, hvoraf nogle er digitale kopier af virkelighedens legetøj.
LITTLEST PET SHOP er fyldt med minispil i tre sværhedsgrader, så de passer til alle piger i målgruppen. Derudover kan pigerne udforske en række forskellige verdener som fx vinterlandskabet, hvor de kan slippe deres kæledyr løs i sneen og køre med skiliften; junglen, hvor en vild rutsjebanetur venter; eller haven, hvor træhytten er ideel til en velfortjent gang afslapning.
Underholdningsværdien får et boost i Nintendo DS-versionen af spillet med 'Party Hall', hvor pigerne kan planlægge og være vært for deres egne kæledyrsfester ved at sende en in-game Evite-invitation til op til fire venner. Festlighederne starter så på det aftalte tidspunkt, hvor alle kan deltage i de udvalgte minispil. Og festen stopper ikke her. Pigerne kan nemlig også besøge Evite.com, et socialt planlægnings-site, hvor de kan bruge de særlige LITTLEST PET SHOP-invitationer, når de inviterer deres venner til fest i den virkelige verden.
Littlest Pet Shop
<< Tilbage